top sponsor image

Billig fyringsolie fra Tyskland, kan det betale sig?

02/02/16
Danskerne har i mange år været vant til at handle billige øl, sodvand, vin og spiritus syd for den danske grænse. Der kan være mange penge at spare, ved at køre efter de gode tilbud og ved at købe stort ind. Men gælder det samme for fyringsolie?

Fyringsolie-online.dk besluttede sig for at undersøge sagen nærmere, og drager derfor mod den dansk/tyske grænse.

Syd for grænsen findes mange muligheder for at handle fyringsolie og andre brændselsprodukter. Priserne er umiddelbart fantastisk billige, da en liter fyringsolie idag, den 2. fabruar 2016, kan handles hos Fleggaard til bare 4,99 danske kroner pr. liter eller 0,66 EUR. Til sammenligning koster en liter fyringsolie leveret i Danmark ca. 6,80 danske kroner. Der er derfor tilsyneladen mange penge at spare, og hvorfor så denne prisforskel?

Prisen på fyringsolie er sammensat af afgifter

I Danmark er vi vant til, at mange forbrugsvarer er afgiftpålagt og det samme er tilfældet med fyringsolie. Faktisk består prisen på fyringsolie af 40% afgifter; ca 23 procent til energi og CO2-afgifter, derudover 20% til moms. (kilde: brancheorganisationen Energi- og Olieforum).
Der er derfor en helt naturlig forklaring på den væsentligt lavere pris på fyringsolie i Tyskland.

Fyringsolie fra Tyskland - penge at spare?

Det korte svar er naturligvis ja! Men ved at stikke et spadestik dybere finder vi hurtigt ud af, at svaret ikke er entydigt korrekt. Lovgivningen i Danmark er nemlig en hæmsko for tilbudsjægerne. Ifølge lovgivningen må du ikke have lov til at fragte mere en 80 liter fyringsolie af gangen, da reglen hedder, at du må have lov at transportere fyringsolie hjem til eget forbrug, uden at skulle betale danske afgifter. Du skal derfor køre forholdsvis mange gange frem og tilbage, for at kunne fylde din tank op.

Vores konklusion fra vores besøg i Tyskland er derfor, at vi desværre må vende hjem med uforrettet sag. Fyringsolien er billigere, ja! Men vi må bare ikke have lov at hente den i passende mængder, øv!

Vi fik dog fyldt bilen op med slotsøl og Rittersport, så familien derhjemme blev glade for vores research.


Tilbage til oversigten