Det ”gamle” oliefyr
Et almindeligt gammeldags oliefyr, udnytter varmen fra forbrænding af fyringsolie. De kan ofte køre på fyringsolie både med højt og lavt svovlindhold. Fyret udnytter varmen fra forbrænding af olien og det betyder at det ikke har en virkningsgrad på meget mere end 75%. Det er dyrt at varme op med de gamle oliefyr og der kan være mange penge at spare, ved at skifte det gamle fyr ud, med en nyere og mere moderne varmekilde.Kondenserende oliekedel
Moderne oliefyr har en såkaldt kondenserende kedel. Det betyder at fyret, som de gamle oliefyr, forbrænder olien og udnytter varmen fra forbrændingen. Derudover trækkes varmen ud af røgen fra forbrændingen, så der opnås en virkningsgrad på omkring 95%, alt efter hvilken model man vælger.Ud over at være mere energieffektive har oliefyr med kondenserende oliekedel den fordel at mange af dem er forberedt for at benytte fyringsolie, som indeholder en andel bioolie. Det betyder at fyret kan køre på mindre fossil olie og i stedet benytte de mere miljøvenlige regenerative energier.
Uanset om du har et konventionelt oliefyr eller et oliefyr med kondenserende kedel, så kan du med fordel kigge på prissammenligningen af fyringsolie. Der kan være mange penge at spare, ved at bestille fyringsolie ved et andet selskab, end det olieselskab man plejer at bestille fra.